Kunstmaleren Alfred Munkholm.

Alfred Munkholm døde 85 år gammel,
født den 23. Februar 1896,
død den 11. Februar 1981.

Alfred Munkholm blev født i den sydvestlige udkant af Ålborg, der den gang blev kaldt Grimsby. Han blev udlært i malerfaget, men viste hurtigt stor interesse for malerkunsten, som først og fremmest blev indholdet i hans livsgerning. Han blev en kendt og anerkendt kunstmaler. Hele sit liv var han naturalist, men var åben overfor det nye i malerkunsten. Kunstnersammenslutningen ”Nordjyderne” som Alfred Munkholm og Carlo Wogensen startede havde vældig succes i årene under den tyske besættelse af Danmark og havde bla. Svend Engelund og Hofmeister med som udstillere. Alfred Munkholm var også en skattet underviser i Kunstamatørsammenslutningen ” Paletten”i flere år.  

Alfred Munkholm var af natur stilfærdig, beskeden og hans gode landskabsbilleder og høstbilleder nåede vidt omkring på udstillinger i ind og udland, og mange gange var alle hans billeder solgt på ferniseringsdagen. Alfred Munkholm var aktiv som maler til det sidste, om end med nedsat tempo. Alfred Munkholm troede på sit kald som kunstmaler, han var et venligt hjertensgodt menneske med megen livsglæde, og alle der kom i kontakt med ham, satte stor pris på ham og hans arbejde. Alfred Munkholm er bla. representeret på Nordjyllands Kunstmuseum, og har i året 2007 i det atraktive paracelhuskvarter i Hasseris Enge i Ålborg fået opkaldt et vejnavn efter sig, som har teksten: ”Alfred Munkholms Vej”.

Portræt af kunstnerens hustru, Trine Fugl Munkholm 34x39 1928